Mega rattan dekorationskrans
Mega Rattan Dekorationskrans
Denne ekstra store dekorationskrans i rattan er et smukt naturprodukt, der skaber blikfang i både hjem og uderum. Kransen er håndflettet i Kubu Grey rattan, som giver et rustikt og levende udtryk med naturlige farvenuancer og struktur.
Den håndlavede fletning betyder, at hver krans er unik. Rattanens naturlige variationer i farve – fra varme gyldne toner til mere grålige nuancer – giver kransen et autentisk og organisk udtryk, som passer perfekt til en nordisk og naturlig indretning.
Produkt detaljer
- Mål
- Ø80 x D10 cm
- Farve
- Natur
- Materiale
- Kubu Grey rattan
- Vægt
- 2 kg
Supplerende beskrivelse
Med sin store diameter er denne krans oplagt som en markant dørkrans, men den kan også bruges som vægdekoration eller som base for kreative dekorationer med grene, tørrede blomster, eucalyptus eller lyskæder. Den kan også lægges fladt på et bord eller en bænk med lys eller sæsonpynt i midten.
Kransen er lavet af Kubu Grey rattan, som er en lidt finere og mere fleksibel type rattan end den kraftigere CL rattan. Derfor er den særligt velegnet til indendørs brug, men den kan også anvendes udendørs i perioder. Vær dog opmærksom på, at vejr og vind over tid kan påvirke materialets levetid.
Da kransen er fremstillet af naturmaterialer, kan der forekomme små variationer i både størrelse, farve og struktur. Under tørringsprocessen kan enkelte rattan-stænger også ændre position i fletningen. Dette er helt normalt og påvirker ikke kransens funktion – stænglen kan blot trykkes tilbage eller klippes til.
Hvis kransen udsættes for sollys, vil rattan naturligt udvikle en smuk patina med et mere gråligt udtryk. Mange oplever dette som en del af charmen ved naturmaterialer. Ønsker man at bevare den gyldne tone længere, kan kransen behandles med en klar eller let tonet natur-olie.



