A2 Living Mega dekorationshjerte i kubu rattan
Et stort dekorationshjerte, der inviterer til kreativitet
Det smukke Mega dekorationshjerte fra A2 Living er med sine hele 84,5 cm en dekoration, der virkelig får lov til at gøre noget ved omgivelserne. Hjertet er håndflettet i Kubu Grey rattan og har et rustikt, naturligt udtryk, som passer smukt til både den nordiske indretning og hyggelige uderum.
Hæng hjertet på en stor væg i stuen eller entréen, brug det som dekoration på terrassen eller lad det skabe en varm og indbydende stemning ved hoveddøren.
Hjertet er flot helt enkelt, som det er, men det er især mulighederne for at dekorere hjertet, der gør det spændende. Sno en lyskæde omkring rattanen, bind tørrede blomster eller grene fast på en del af hjertet, eller skab en mere fyldig dekoration, der passer til netop din stil.
Produkt detaljer
- Mål
- L84,5 x B80 x D10 cm
- Farve
- Natur
- Materiale
- Kubu grey rattan
- Vægt
- 2 kg
Supplerende beskrivelse
Og hjertet behøver bestemt ikke se ens ud hele året. Til foråret kan du dekorere det med grønne grene og lyse blomster, mens sommeren kalder på et mere enkelt og naturligt udtryk. Når efteråret kommer, er hjertet smukt med tørrede blomster, blade, grene og varme nuancer. Til jul kan du forvandle det med gran, eucalyptus, kogler, bånd og små lys og skabe en anderledes juledekoration.
Hvert hjerte er håndflettet i massive stængler af Kubu Grey rattan. De naturlige variationer mellem lysere, mørkere og plettede rattanstrå betyder, at ikke to hjerter bliver helt ens. Det giver hvert enkelt dekorationshjerte sit eget autentiske udtryk og understreger charmen ved et håndlavet naturprodukt.
Hvis hjertet hænger udenfor kan det forventes at den gyldne nuance på sigt falmer og får istedet en flot sølvgrå patina. Da hjertet er lavet af et naturprodukt kan størrelserne variere en smule. Det betyder også at en rattanstængel en sjælden gang imellem kan springe ud, da flettet giver sig i denne proces. Hvis stænglen ikke kan stikkes ind igen, så kan den klippes pænt med en grensaks.
Et dekorationshjerte, du kan gøre til dit helt eget – og forandre igen og igen, når årstiden, anledningen eller lysten til noget nyt melder sig.



